39622:
Ubehagelige lyde fra motoren (14-11-2006 10:06:42)
Martin Nielsen #0498, reg. fyn (medlem) (
ip-adr: 87.48.151.135)
Kærlighed gør som bekendt blind -men desværre ikke døv.
For 4 mdr. siden, da jeg startede min SIIIér diesel, lød den angiveligt som om der var røget et plejlleje. Jeg standsede den straks, tørrede koldsveden af panden og startede igen. Denne gang var lyden svagere og den forsvandt tilsidst. Derefter har der ikke været problemer før nu. Tre gange inden for de seneste fjorten dage, har den efter at have tilbagelagt ca. 15 km. ved ca, 90 km. i timen pludselig fået den samme ubehagelige lyd.
Jeg kobler ud, lyden forsvinder i tomgang og jeg fortsætter med ca. 80 km i timen uden problemer.
Ved koldstart har jeg inden for samme tidsrum bemærket at den ikke går på alle 4, ligesom den har fået "udsættere".
Er der nogen der har erfaring med lignende problem? Jeg er selv tilbøjelig til at mene at det kan være en dyse der er ved at begå selvmord.
Motoren har kørt 40000 efter hovedreparation.
Mvh.
Martin
Med V8 i reserve og en STOR pakke tudekiks.