tilbage

Land Rover Forum  

Index
80646: Katalysatorkrav. (13-04-2009 08:44:22)
Martin Nielsen #0498, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 62.135.157.53)
Jeg skal til at genopbygge en 110" HCPU fra 1993. Bilen er oprindeligt udstyret med en V8 benzin motor.
Der fulgte ikke nogen motor med, men jeg har nu anskaffet mig en 3,5L v8 motor, med karburatorer.
På typegodkendelsen, nr. A6724-3 er feltet med EU miljøklasse ikke udfyldt ligesom feltet til røgtæthed heller ikke er udfyldt.
Når jeg søger på færdselsstyrelsens side står der at både de danske katalysatorkrav fra okt. 90 og EU kraveve fra jan. 93 gælder for personbiler. Men bilen er indregistreret som varevogn på gule plader og skal fortsat være det.
Der står ligeledes at det kun er indsprøjtningsmodeller der er i stand til at køre med 3 vejs regulerbare katalysatorer.
Hvad vil der ske når jeg stiller til syn uden katalysator?
Og hvad gør jeg hvis kravet om katalysator bliver fastholdt?.
Mvh.
Martin
Index
80647: sv: Katalysatorkrav. (13-04-2009 09:10:23) (svar på 80646)
Kenneth Poulsen #0435, reg. l-f (medlem) (ip-adr: 87.55.48.116)
Hej Martin, du skal være opmærksom på at hvis bilen er født med Efi så kan man ikke ombygge til karb. uden at betale en ny afgift.
Og hvis den er så ny må, man sikkert slet ikke ombygge den på benzinsiden.
Og selvfølgelig hvis bilen er født med kat. må man ikke afmontere dem.

Du får det mest korrekte var ved at kontakte færdselsstyrelsen
www.fstyr.dk

Mvh
Kenneth Poulsen
Index
80652: sv: Katalysatorkrav. (13-04-2009 13:41:54) (svar på 80646)
Carsten Pedersen (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 83.88.175.165)
Hej Martin,

Hvis din 110" er indregistreret før okrober 1994 er der ingen krav om katalysator, forskellen mellem tilladt totalvægt og tjenestevægt er mig bekendt langt over de nævnte 685 kg.

Varebil N1 med benzinmotor Før 01.10.94:
Generelt skal bilen have reguleret trevejs katalysator. Hvis der er foretaget konstruktive ændringer af motor eller forurenings begrænsende udstyr, skal det dokumenteres, at bilen overholder Euro 1(93/59/EØF).
For biler med forskel mellem tilladt totalvægt og tjenestevægt (med standardudstyr) på over 685 kg er der ikke krav om katalysator.

Røgtæthed har aldrig været aktuelt for en benzinmotor, miljønorm blev kun udfyldt hvis bilen overholdt en højere miljønorm end den lovbestemte fx. 2005 normen, det gav et fradrag i afgifterne.

Hilsen Carsten
Index
80653: sv: sv: Katalysatorkrav. (13-04-2009 13:56:53) (svar på 80652)
Martin Nielsen #0498, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 85.129.7.153)
Hej Kenneth.
Dit indlæg sendte mig direkte ud i en påskedepression.
Hej Carsten. Dit indlæg rev mig atter ud af den nyligt tilkomne påskedepression.
Jeg har talt med den tidligere ejer og han fortalte mig at bilen var "født" med karburatorer. Og at der aldrig havde været katalysatorer på den.
Mine spørgsmål og tvivl dukkede op efter at have læst indlæggene om den nye "gamle" defender der var kommet til landet.
Jeg vil derfor nu læne mig tilbage og betragte det halve stykke med æg og slæbesild med ophøjet ro, og forsøge at undgå at vælte det trekantede glas.
Mvh.
Martin
Index
80657: sv: sv: sv: Katalysatorkrav. (13-04-2009 17:01:57) (svar på 80653)
Kenneth Poulsen #0435, reg. l-f (medlem) (ip-adr: 87.55.48.116)
Hej Martin og velbekomme, det var ikke meningen at forstyrre dun påske, men blot for at gøre opmærksom på nogle forhold der kunne være forstyrrende.
Det er du så heldigvis ikke ramt af, så det er bare videre i projektet.
Jeg yffede af samme grund som du selv skriver, at der har været nogle kedelige handler som ikke kunne indregistreres i DK, formentlig nogle senere årgange.
Mvh
Kenneth Poulsen