tilbage

Land Rover Forum  

Index
8664: Kanstskifte (06-04-2003 11:30:23)
Ulrik (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 212.10.139.14)
Hej forum,

Jeg skal til at skifte knasten på min RR ´91 V8, er det nødvendigt at fjerne køleren for at gøre dette?

På forhånd tak.
Index
8665: sv: Kanstskifte (06-04-2003 13:36:56) (svar på 8664)
Benny Jepsen (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 80.196.91.42)
Hej Ulrik.

Du skal have alt det der er foran motoren væk.
Du starter med frontgitter, så køler, propel, remskive på vandpumpe og krumtap, generator og servopumpe.
Så starter du ovenpå motoren med hele indsugningsmanifolden, ventildæksler, vippetøj, stødstænger og de hydrauliske ventilløftere.
Så kan du afmontere hele forkammeret incl. strømfordeler, oliepumpe og vandpumpe (husk de små 8mm bolte der er svære at se nedenunder vandpumpen).
Nu er der fri adgang til forkæde og knastaksel, som skal kunne trækkes ud af motorblokken, uden brug af værktøj. Det er kun tandhjulet på knastakslen der er skruet fast, på krumtappen sidder den i en not.

Du samler det hele igen i omvendt rækkefølge og skal være meget omhyggelig med at på placeret krumtap og knastaksel rigtig i forhold til hinanden (se på markeringerne).
Når du har forkammeret monteret er det en god ide hvis du har mulighed for at køre olietryk på motoren, dvs. få oliepumpen til at dreje rundt ved at lave et værktøj der passer ned i det hul hvor strømfordeleren skal sidde, og som med en boremaskine kan dreje pumpen rundt (med uret, set fra oven).
Jeg vil anbefale at du sammen med knastakslen, også skifter forkæden og kædehjul på både krumtap og knastaksel, lige som du også bør skifte alle de hydrauliske ventilløftere og den forreste pakdåse på krumtappen.

Hele operationen kræver ikke nogen form for specialværktøj, og hvis du er almindelig kvik med værktøj og mekanik, bør det kunne gøres på ca. 6 - 7 timer.
Rigtig god fornøjelse med dit weekend-job og husk nu at smørre godt når du montere den nye knast og følgerne.

Mvh. Benny (2711)
Index
8667: sv: sv: Kanstskifte (06-04-2003 13:48:49) (svar på 8665)
Ulrik (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 212.10.139.14)
Hej Benny,

Tak for hjælpen, det skal nok komme til at virke.

Mvh. Ulrik
Index
8670: sv: sv: Kanstskifte (06-04-2003 15:57:28) (svar på 8665)
Morten Hermann Jensen #5940, reg. øjy (medlem) (ip-adr: 195.249.49.139)
Hej I to !

Lige et spørgsmål til Benny.
Hvordan er det lige med de hydraliske løftere, skal de ikke tilpasses ved montage af nye ?

Morten
Index
8671: sv: sv: sv: Kanstskifte (06-04-2003 16:36:40) (svar på 8670)
Benny Jepsen (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 80.196.91.42)
Hej Morten
I teorien har du ret. Der kan købes et sims - sæt som kan bruges til formålet.
I praksis (dvs. til ikke racing formål) vil jeg ikke mene det er nødvendigt.
Der er indbygget en vis margin i målene.
Hvis det skal gøres rigtig, skal der være imellem 0,5 og 1,5 mm. Idealet er 1,0 mm.
De gange jeg har skiftet knast, har målene holdt sig indenfor tollerencen uden det har været nødvendig at gøre noget.
Hvis man laver en planing af topstykket samtidig eller anvender en tyndere toppakning end originalt, er det en helt anden sag. Så skal der laves justeringer, enten ved udskiftning af stødstænger, eller ved ændring af konsollen til vippetøjet.
Mvh. Benny (2711)
Index
8680: sv: sv: sv: sv: Kanstskifte (06-04-2003 20:10:49) (svar på 8671)
Morten Jensen (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 192.38.163.36)
Hej Benny

Jeg mener at have set på www.v8engines.com at de stikker nogle svejsetråde ind for at måle denne afstand ? Det lød for mig som om at man kan justere længden på de hydraliske løftere ?
Tak for nogle fine svar.

Morten
Index
8672: Slutpris (06-04-2003 16:50:55) (svar på 8664)
Hans Nielsen (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 195.82.220.1)
Hej Ulrik.

Jeg står og skal lave en ligende operation på min 3,5 V8.
Og har derfor interesse i hvad slutprisen i stumper bliver.
Så hvis du gider skrive et par ord om pris og problemer når du er færdig vil jeg være dig taknemmelig.

Held og lykke med rep.

Med RR Hilsen.
Hans
Index
8699: sv: Slutpris (07-04-2003 21:29:38) (svar på 8672)
Ulrik (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 212.10.139.14)
Hej Hans,

Jeg har købt delene ved Midtjydsk Reservedelslager og her er et lille overblik over prisere.
Selve knasten hjemtages kun på bestilling og koster godt 900,- (alle priser er uden moms!).Tandhjul til knast og krumtap samt kæde ialt ca. 280,-. Tandhjul til strømfordeler 275,-. Div. pakninger ca. 100,-. hydrauliske ventilløftere 16 stk. 650,-. Reperationen er ikke lavet endnu da jeg venter på knasten, så p.t. ingen input til selve arbejdet.

God fornøjelse.

Ulrik

P.S. Det kunne være interessant at høre om priserne er fornuftige eller der evt. er penge at spare andre steder.