Arrangementer

Hvert år laver veteranafdelingen som minimum et klassikertræf.

Vi deltager også i forskellige aktiviteter hvor vi viser bilerne frem. Skulle du kende til et arrangement hvor vi passer ind, så tøv ikke, tag endelig kontakt med os via mail: veteran@dlrk.dk

Invitation til Oldtimerløbet i Gråsten

Hvert år i nu 34 år har det været en tradition, at over 1000 køretøjer af forskellig art mødes den sidste lørdag i maj på Ringriderpladsen i Gråsten. Datoen er 30. maj 2026.

Vi har været der utallige gange og efter træffet i år, blev region Sønderjylland kontaktet af løbsledelsen. 

De tilbød, at hvis vi kunne stille med mindst 20 biler fra klubben (biler over 35 år), så kunne vi få en speciel plads på arealet samt en stor omtale med fotos i dagblade/facebook plus det magasin, der omdeles på pladsen. Den var vi med på og håber derfor I vil hjælpe os og stille talrigt op. 

 Oldtimerløbet er blevet en tradition for mange bilentusiaster og i 2025 var der 1178 køretøjer – biler, lastbiler, militærkøretøjer, traktorer, motorcykler og knallerter. Der kommer tusindvis af tilskuere og hele dagen er en fest. Det er en stor oplevelse af deltage, man får mange snakke og smil med på vejen.

Der kan købes mad og drikke på pladsen og der er små boder med reservedele og andre ”lopper”.                             

Dagen starter med indkørsel på pladsen fra kl. 8.00. Vi spiser fælles morgenmad, som denne gang er  bevilliget af veteranudvalget, medbring kun egen kaffe, bord og stole.

Løbet bliver officielt åbnet sidst på formiddagen og efter kl. 12.00 starter turen for alle køretøjer fra pladsen og ned til Kruså. Det er en utrolig smuk rute og langs vejen sidder der publikum med flag, frokost mm og betragter alle de flotte biler.

Turen slutter i Kruså ved hallerne og vi tager derefter (dem der har tid og lyst) til Freecamp nr. 106 på Kegnæs. Her er der fælles grillmad. Der er ligeledes mulighed for overnatning fra fredag til søndag. 

Deltagelse er for egen betaling og koster 199,00 pr bil inkl. fører plus 40,00 pr ekstra passager. Tilmelding og betaling foregå til Marianne Asmussen, marianneasmussen56@gmail.com senest den 15.2.26 og er bindende. 

Tusind tak til Niels Lysebjerg for den fine poster.

Vi håber at se rigtig mange – på gensyn