Efter en lettere ophedet debat blev Dansk Land Rover Klub medlem af Motorhistorisk Samråd i 2012
Dengang var der ikke nær så mange af klubbens medlemmer der kørte i Veteran Land Rovers og fokus i klubben lå mest på Off-road arrangementer, værkstedsaftener og alm hygge uden særskilt interesse for veteraner. En Land Rover var en Land Rover og alle var med på samme vilkår, og sådan skal det være.
I almindelige veterankredse blev gamle Land Rover heller ikke altid betragtet som særlig bemærkelsesværdige.
Det har alt sammen ændret sig igennem de sidste 10 år.
Klassiske Land Rovers er blevet kult. Der bliver ikke længere rynket på næsen ved åbne arrangementer, og flere og flere dyrker deres klassiske Land Rover som en rigtig veteranbil, hvor den skal stå pænt i lakken og fremtræde så historisk autentisk som muligt, samtidig med at den stadig skal afspejle ejerens eget særpræg.